Øresund var en dansk hæktrawler på 48,80 brt. og hjemmehørende i Gilleleje med registreringsnummer H 291, skibet var 19,35 meter lang og bygget af træ i 1967.
Under hummerfiskeri i Kattegat den 5. september 2007, udbrød der brand i nogle elektriske installationer. Branden bredte sig og kom hurtigt ud af kontrol, skaderne blev så omfattende at skibet til sidst sank. Jeg vil samtidig med forlishistorien, beskrive lidt af fiskerens hverdag på havet og gengiver derfor her, en del af “Redegørelsen fra Opklaringsenheden”:
Øresund afsejlede fra Gilleleje den 4. september ved 16-tiden. Det var ret blæsende ved afsejlingen og foruden fiskeskipperen som også ejede skibet, var der to erfarne besætningsmedlemmer med. Øresund var fremme ved fiskepladsen, ca. 5 sømil nord for Lysegrund kl. 19.30, hvor de satte trawlet for første træk. De trak til ca. 01.00 den 5. september, med fiskeskipperen i styrehuset, imens de to andre sov. Kl. 01.00 hev de trawlet ind lidt nord for bøje 7 i T-ruten, alle tre mand deltog i arbejdet. Der fiskes med to trawl og normalt hiver de ind og fører trawlene op langs styrbord side, hvor de løfter dem op et ad gangen og tømmer dem ud i takkelkassen, ned til sorteringsbordet, hvorefter trawlene sættes igen. Dette arbejde tager cirka en time, hvorefter de trækker i 5 – 7 timer med cirka 2,5 knobs fart, hvorefter det hele gentages. Bedstemanden og 3die manden sorterede og rensede nu fangsten, imens fiskeskipperen var i styrehuset, hvor han satte kursen østpå mod Røde Banke. De var færdige med at ordne fangsten kl. 4.30, hvorefter bedstemanden overtog vagten i styrehuset, imens de to andre nu gik til køjs. Klokken 9.00, hev de trawlene ind igen sydvest for Røde Banke og satte dem igen, det var nu blevet stille vejr med god sigt. De fortsatte på samme måde 2 gange i løbet af dagen, men efter at have sat trawlene klokken 19.30 og skipperen ville tænde lanternerne, observerede han at der ikke blev ladet – amperemeteret stod og svingede. Han kontrollerede herefter sikringen i maskinrummet, men den var ok og blev sat i igen, hvorefter han startede lysmaskinen og gik tilbage i styrehuset, hvor amperemeteret nu viste normalt udslag. Kort efter lugtede fiskeskipperen røg og da han åbnede til maskinrummet væltede røgen ud, han blev chokeret og lukkede straks døren, hvorefter han udløste skibets Energen-anlæg. Han gik efter nogen tid tilbage til maskinrummet, men da han åbnede blev han igen mødt af en masse røg og flammer, så han fik ansigtet forbrændt og håret svedet af. Han lukkede igen og gik ud på dækket til de andre. Her iførte alle tre sig redningsdragter, efter at fiskeskipperen havde afgivet nødopkald på VHF radioen. Da redningsflåden befandt sig bag styrehuset, som nu var omspændt af flammer, søgte de tilflugt på skibets bak, men kunne ikke opholde sig her på grund af røg og sprang derfor i vandet. Efter i 5-10 minutter at have holdt sig nær skibet ved svømning, kunne de gennem røgen se et gult rotorblink. Det var trawleren Camilla som havde reageret på nødopkaldet og som heldigvis ikke var langt væk. Et svensk kystbevogtningsfartøj kom også tilstede og forsøgte at bekæmpe ilden med vandkanon, men for sent. Øresund udbrændte og sank i løbet af natten.
Hele dette forløb havde forbigået min opmærksomhed fuldstændigt, selvom jeg ellers prøver at holde godt øje med, hvad der synker rundt omkring. Men da vi en sommerdag i 2013 skulle dykke på Kronprins Wilhelm, ville jeg lige tjekke en position lidt nordøst for dette vrag og jeg blev faktisk ret overrasket, over at finde et vrag som loddede næsten 10 meter op. Det var tydeligt at vraget var af nyere dato, hele forskibet stod med mast og alting, men styrehuset manglede næsten helt og der var ingen trawl på tromlerne. Det fik os til at spekulere på, om den var sænket med vilje, men der lå alligevel også ting og sager man nok ville have pillet af, såfremt dette skulle være tilfældet. Selv efter nogen tids granskning og med al den viden vi nu havde om vraget; position, alder, nationalitet, størrelse og type, stod vi alligevel på bar bund. Men sådan er det nogen gange med vrag, indtil man møder ham der ved noget!
