Ane Kirstine var en dansk 2-mastet skonnert på 42,09 brt., bygget hos J. Kofoed i Faxe Ladeplads og afleveret til ejeren, Gørtler Knud Jørgensen den 17. februar 1878. Skibet var gennem hele sit virke hjemmehørende i Tuborg havn og blev fra starten ført, af Kaptajn Mads Peter Rasmussen. Den øvrige besætning, bestod af én befaren matros, samt en skibsdreng/kok.
Ifølge målebrevet af 13. juni 1879, var skibet 55,0 fod langt (ca.19 meter) og 16,4 fod bredt.
Den 9. oktober 1903, var Ane Kirstine på vej hjem til København med en last ildfaste sten. Skibet krydsede ned gennem Øresund og passerede omkring kl. 15.00 Råå, da besætningen konstaterede at der var vand i lastrummet. Kaptajnen valgte at fortsætte rejsen, men pejlede ofte lastrummet for at se om de kunne holde vandet i ave med skibets håndpumpe. Det kunne de ikke, de forsøgte derfor om de kunne løbe med vinden ind på Sjællands kyst, for at grundstøde og derved redde skibet. Søfolkene har sikkert vidst hvad dette kunne betyde og har formentligt været lettede, da Kaptajnen efter cirka en times sejlads endelig valgte at sætte jollen i vandet og forlade skibet. Vandet steg simpelthen for hurtigt, til at de ville kunne nå land i tide og kun medbringende nogle få ejendele, forlod besætningen skibet og kunne nu fra jollen iagttage deres fælles hjem og arbejdsplads, forsvinde i Øresunds bølger.
Fisker Børgesen fra Snekkersten, havde i noget tid iagttaget dramaet fra sin sejlførende fiskerbåd. Han kom nu de skibbrudne til undsætning, ved at tage jollen på slæb til Helsingør hvor de indkom lidt efter klokken 18.00.
Den smule vrag der er tilbage, begrænser sig til nogle spanter, roret og i stævnen et lille spil samt ankerkæden. Men herudover er der så lasten, som består af en stak ildfaste sten på 5 x 10 – 12 meter og som rager et par meter op over havbunden, på 23 meters dybde.