Torsten var en Svensk damper på 1234 brt. og var ved forlistidspunktet ejet af A.B.Tellus og hjemmehørende i Oskarshamn. Skibet blev bygget allerede i 1880, hos Richardson Duck & Co. Stockton on Tees, hvor det fik navnet : S.S.Southwood og var således 60 år gammelt, da det begav sig ud på sin sidste rejse.
Det relativt gamle skib, var på rejse med en last af 1525 tons stenkul fra Danzig til Göteborg, da det den 28. maj 1940 ved 11- tiden om formiddagen, ramte en mine og sank lidt syd for Vinga. Da minesprængningen skete lige under forskibet, bevirkede skaden at stævnen på grund af skibets fremdrift, hurtigt kom under vand. På få minutter var hele stævnen under vand og skibet løftede derved agterenden så meget, at det gav besætningen problemer med at få sat redningsbådene i vandet. På trods af skibets stilling og selvom man ikke havde fået lukket dampen af kedelen – så skibet stadig var i fart, lykkedes det at få styrbord redningsbåd sikkert i vandet. Bagbord redningsbåd gik det ikke så godt med, den blev trukket ind under skibets låring og slået i stykker af den roterende propel. De søfolk som var i redningsbåden slap med skrækken, de nåede lige netop op på en korkflåde som drev mellem vraggodset, mens skibet sank for øjnene af dem.
Disse kvadratiske korkflåder, som var ca. 2 x 2 meter og med håndtag hele vejen rundt, var almindelige på alle skibe i krigsårene. De lå løse på dækket, da man havde erfaring med at skibe ved minesprængning eller torpedering, ofte sank så hurtigt, at man ikke kunne nå at få redningsbådene i vandet. Dette hører til et af de få krigsforlis uden tab af menneskeliv og dermed med lykkelig udgang. Hjulpet af dagslyset, den milde årstid og det, at besætningen kunne undsættes kort efter ulykken, bevirkede at alle besætningsmedlemmer klarede sig fra ulykken, uden varige mén.
Med bunddybden på 46 meter, er Torsten det af vragene i Göteborgområdet der ligger lavest og derfor nok det af vragene der er blevet dykket mest på ( jeg regner ikke de vragrester rundt omkring ved klipperne for vrag ). Alligevel er det et spændene vrag, det er ret intakt alderen taget i betragtning og der er masser af spændene detaljer at studere. Som eksempel, er der mulighed for at svømme ned i kahytterne omkring broen, da trædækket her er ædt op af pæleorm. Vraget står med ca. 30 grader slagside til styrbord og i styrbord side hvor lønningen næsten er i niveau med havbunden, er vraget meget fyldt med mudder. Ved de forreste lastrum er skibssiden i bagbord side meget tæret og begyndt at falde helt sammen, det kan derfor være lidt svært at finde ud til stævnen, da der tit er ret dårlig sigt de nederste par meter over bunden. Men hvis man er heldig med sigten og svømmer ud til stævnen, er denne ret intakt og her er også en del at se på.
