Tysk damper, som blev bygget allerede i 1905 hos Mackay Brothers, Alloa i Skotland som byggenummer 2. Skibet var 41,15 meter langt, 7,22 meter bredt og på 380 brt. Første navn var “Prince Charles”, i 1919 kom skibet så til at hedde “City of Brussels”, herefter i 1924 navnet “Naiga” og skibet var da hjemmehørende i Riga. Men den 4. februar 1930, blev skibet solgt til Lübeck – Oslo – Linie mbH og fik da navnet Holstentor.
Holstentor var 10. december 1944 på vej fra Norge og hjem til Lübeck, med en last våd træmasse. Vejret var meget hårdt, vindstyrke 12 (storm) og det relativt lille skib vred sig noget i Kattegats store bølger. Da de ved 16.30-tiden befandt sig ud for Morups Tange og skulle ændre kursen, blev skibet af søerne skubbet så langt om på siden, at lasten forskød sig.
De fik nu kraftigt slagside og selvom kursen igen blev lagt om i gunstigste leje, blev dækket nu – på grund af slagsiden – konstant overskyllet og dette gjorde det umuligt for besætningen, at losse om og få skibet trimmet på ret køl igen. Redningsbåden blev beordret i vandet og alle forlod nu skibet. Det var bidende koldt, men ved årerne var der nu mulighed for at få lidt varme og ved 20.30-tiden ankom Holstentors besætning til Glommen havn, efter en lang og hård rotur. En ung sømand på 19 år havde fået nervechok og måtte indlægges på Falkenberg lazaret, kaptajnen havde overanstrengt sig, under det hårde arbejde med at sætte redningsbåden i vandet fra det synkende skib og også han måtte behandles. Resten af besætning var trods den ubehagelige oplevelse ved godt mod og alle blev efter nogle dages hvile, sendt hjem til Tyskland.
Det første indtryk man får når man besøger vraget, er de enorme mængder af søanemoner, de har næsten udvisket vragets konturer helt, men når et par dykkere har svømmet rundt på vraget et stykke tid, trækker søanemonerne sig sammen og vragdelene toner tydeligere frem. På broen er dybden 38 meter, her kan man se kompassoklen med deviationskugler og bagved denne, styremaskinen med resterne af rattet, her imellem sammenfaldet træ og rester af fiskernes mistede garn, ligger der også en masse udrustning, navigationsinstrumenter m.m.
Bagved broen ligger skorstenen på tværs af vraget og rager udover bagbord side, maskinskylightene sidder på endnu og døren er blokeret af nedfaldet vraggods. Vraget er ikke større, end at man kan svømme rundt og se hele vraget på ét dyk, bedst er det at benytte styrbord side når man skal frem og tilbage, da denne side er næsten fri for fiskegarn. Ude i stævnen rejser bakken sig højt over skibets dæk og dækket på bakken er rådnet væk, så man kan se ned i alle rummene. Svømmer man ned på bunden på bagbord side, ligger her en masse ting fra broen som er faldet ud over siden, her er 45 meter dybt og man skal huske at passe på, når man svømmer ind under den væltede mast og skorstenen hvor der hænger en del mistet garn, dette kan godt udgøre en vis fare for en uforsigtig dykker.
Som man kan se på billedet herunder, var det ikke første gang skibet havde haft problemer med slagside og den stormfulde december eftermiddag i 1944, blev denne uheldige egenskab en katastrofe for skibet, men en berigelse for os vragdykkere og heldigvis uden tab af menneskeliv.
