Tysk damptrawler på 197 brt, bygget hos G. Seebeck A.G. i Bremerhaven i 1908. Skibet var 35,72 meter langt og 6.74 meter bredt og blev bygget til fiskeri for Grundmann & Gröschel, Geestemünde, men blev tvangsudskrevet til Kejserlige Marine i September 1914. Her varetog Heinrich forskellige opgaver som forpostbåd for marinen, men blev leveret tilbage til ejeren 16. december 1917 og fik lov at fiske videre.
Den 15. april 1918 tidligt om morgenen, var det slut med fiskeriet. Heinrich som fiskede sammen med flere andre tyske trawlere i Kattegat, blev overrumplet af engelske destroyere, som sænkede 10 trawlere i alt. De første par stykker, blev sænket nordøst af Anholt og i første omgang slap Heinrich ud af englændernes knibtangsmanøvre ved at sejle østpå, mens flere andre blev sænket under flugten sydpå. Men Heinrich slap altså væk i morgendisen og nåede halvvejs til Sverige, i følge med svenske trawlere som også havde fisket i området. Skulle de tyske søfolk ombord på Heinrich have nået at ånde lettet op, må det være kommet som et chok for dem, igen at se de engelske destroyere dukke ud af disen. Da tyskernes skæbne er uvis, er der ingen vidneforklaring derfra. Men besætningerne på de svenske trawlere kunne senere berette, hvordan en engelsk destroyer sejlede tæt imellem dem og signalerede, at de skulle fortsætte og forlade området omgående. Imens kunne de så i et stykke tid følge, hvordan en anden destroyer beskød de forsvarsløse tyskere.
At Heinrich er sænket med stor ildkraft, er der ingen tvivl om. Selvom vraget i dag er nedbrudt af tidens tand, er der huller i jernpladerne mange steder, som utvivlsomt er skudhuller. Broen er helt væk, men i skibssiden og i kedlen, er der huller i rækker, som efter en maskinkanon. Også flere af de ting vi har bjærget fra vraget har været svært medtaget, soklen til maskintelegrafen var perforeret af skud, fra flere vinkler. En lanterne var også gennemhullet og selv på flere af koøjerne var både for og bag-rammer gennemskudt. Krigen er som bekendt for længst overstået og freden har sænket sig. Store torsk og sej svømmer nu roligt omkring, mens et mylder af småfisk bor trygt i vragets hulrum, side om side med store havkatte. Der er et meget rigt dyreliv på stedet, men der er også mange steder at gemme sig. Stævnen med den høje bak hælder til styrbord, men danner nu en mægtig hule, hvor der plejer at stå en stime glyser og putter sig. Skibssiden i styrbord side er kollapset i den forreste halvdel af vragets længde og under disse plader, gemmer der sig både taskekrabber og tunger, så det er som regel muligt at få fyld lidt godt i fangstnettet. Der er en del garn og trawl på vraget, men sigten er som regel god og nettene udgør ingen fare, hvis man bærer sig fornuftigt ad. Dybden på stedet er bare 34 meter og vraget er i stævnen cirka 5 meter højt.
