Frankfurt var en tysk damptrawler på 158 brt., bygget i 1897 på Bremer Vulkan verft i Bremen, som byggenummer 395. Det var Deutshe Dampffisherei A.G. som fik skibet bygget og det fiskede fra Bremen indtil 1910, da det blev flyttet til Nordenham. Den 29. oktober 1915 skulle Kejserlige marine bruge skibet, i Marine-II Hs. Halbflottille. Men fra 11. januar 1917 var Frankfurt igen tilbage på fiskepladserne, på dette tidspunkt i Kattegat, på grund af englændernes overherredømme i Nordsøen, hvor de ikke kunne lade de tyske fiskere være i fred. Den 2. november kom englænderne så helt ind i Kattegat på raid, flere destroyere og torpedobåde sejlede ved daggry ned omkring Anholt og sænkede alt som var tysk. Det var torpedobåden HMS “C 37”, som sendte Frankfurt til tælling med kanonild.
Det har været nogle hårde timer for de tyske søfolk, i de morgentimer det stod på. Anderledes fredfyldt ser det ud i dag, hvor vraget er sunket så meget sammen, at det næsten ser ud som om det hviler sig. Alle hulrum i vraget er nu beboelse for de fiskearter, for hvem et vrag er en bekvem bolig og et rigt spisekammer på én og samme tid. Mange store torsk bor side om side, med enkelte meget store havkatte og de steder hvor dækket endnu er helt, ligger rødtungerne og spiller usynlige. En del plader er efterhånden faldet af skroget og de som er landet på sten eller andet vraggods, danner nu huler for utallige taskekrabber og mindre havkatte. Enkelte steder røber de lange vagtsomme følehorn også, at en hummer har slået sig ned ved vraget og når dykkeren løfter pladen for at hente sin frokost, viser der sig som regel et sandt mylder, af farvestrålende småfisk og krebsdyr under pladen.
Jo, Frankfurt måtte lide en krank skæbne, men ikke forgæves. Den grusomhed hvormed skibet blev ombragt, er svær at forestille sig, nu hvor skibet er forvandlet til den skønneste oase og hvor ikke bare de mange fisk, men også vi dykkere kan nyde rolige stunder.
