Det svenske fyrskib No. 16, blev bygget i 1888 på Kockums Mekaniska Verkstad i Malmö. Skibets skrog var af stål, mens dæk og skot var af træ på stålspanter, det færdigbyggede fyrskib målte 31,00 meter i længden og var 6,09 meter bredt. Skibet blev bygget til og udlagt ved grunden “Kopparstenarna” i Østersøen, et stykke nord for Gotska Sandön. Her lå skibet indtil 1900, hvor det blev taget ind og bygget om i Göteborg, der blev bl.a. påmonteret et nyt 8 meter højt tårn med nye brændere og linser, hvorefter det blev udlagt på Fladen i 1901.
Den 6. april 1924 ved 21-tiden, udløstes en eksplosion ombord på fyrskibet, efterfulgt af en voldsom brand. Fyrmesteren Holmström som netop var på vej til køjs, var ved eksplosionen kommet svært til skade og nu måtte han så kæmpe sig halvnøgen gennem ilden, for ikke at brænde inde. Ilde tilredt nåede han ud på fyrskibets agterdæk, imens flammerne var i fuld gang med at fortære alt brændbart i skibet. Den øvrige besætning havde søgt tilflugt i skibets stævn og selvom Holmström råbte dem an, hindrede den voldsomme brand dem i at komme ham til hjælp. Det lykkedes et par snarrådige søfolk, at komme til redningsbåden trods varmen og fik under stort besvær sat den i vandet. Herefter firede de båden bagud og det lykkedes Holmström, trods sine skader og den lille båds voldsomme bevægelser i søen, at komme sikkert i den. Herefter halede de båden frem og resten af besætningen kunne nu forlade fyrskibet, men til en usikker rotur, for det blæste kraftigt og søen gik højt. Trods aftenens strabadser og de vanskelige forhold, havde ulykken ikke kostet menneskeliv, den lille båd nåede ind til Nidingen og trods Fyrmester Holmströms svære forbrændinger og store blodtab fra hans læderede ben, overlevede også han.
Fyrkib No.16 på Fladen udbrændte totalt, der blev rigget en nødlampe til på det udbrændte vrag, indtil man kunne få sejlet et andet fyrskib ud på stedet, men efter et par dage kunne man fra land konstatere, at fyrskibet var forsvundet. Der blev ikke gjort forsøg på at bjærge vraget og som årsag til ulykken, mente man at noget sortkrudt til skibets signalkonon, var selvantændt. Herefter havde branden hurtigt bredt sig i træapteringen og varmen fra branden, havde så antændt skibet kulbeholdning, som efter et par døgns ulmen havde sprængt skroget læk.
Vraget er i dag meget nedbrudt, det er mest en tom skal og pladerne er flere steder faldet af spanterne. Det ligger på godt 50 meters dybde på en stenet bund, ja faktisk står det og hviler på nogle store sten, så man kan se ind under det flere steder. Mange koøjer er faldet ud og ligger på bunden, men også de er helt ødelagt af branden. Selve fyrtårnet er væltet fremover og selvom også det er medtaget af branden, er messing rammen til den store prisme let genkendelig.
