Ved at være forlist allerede 14. Oktober 1858, er Cimbria et af Danmarks absolut ældste dampskibsvrag. Cimbria blev bygget i 1852 i Skotland som hjuldamper og var på 64 commercelæster ( ? ), dermed var det Danmarks – på det tidspunkt – næststørste dampskib. Skibet kunne udover besætning og 60 overnattende passagerer også medbringe ca. 80 kreaturer, fordelt ligeligt i lastrummet og på dækket. Foruden størrelsen gjorde Cimbria sig bemærket ved, at være rigt udsmykket med træudskæringer og glasmalerier, både i kahytter og saloner, men også på skroget var der gjort noget særligt ud af det.
Cimbria afsejlede fra Randers den 13. oktober og havde – efter kl. 03.00 at have passeret Kronborg – sat kursen noget sydligere mod København, efter at have sejlet ca. en sømil på denne kurs observeredes lanternerne fra et modgående skib. Det var damperen “Skaane” som var på vej nordover, Cimbria ændrede kurs flere gange og umiddelbart inden kollisionen kommanderedes “stop og bak”- men for sent. Senere påstod Skaanes besætning at Cimbrias lanterner havde været så tilsodede, at man ikke havde set skibet før kollisionen var uundgåelig. Cimbrias besætning derimod, mente samstemmende, at man fra Skaane ikke havde holdt ordentlig udkik og at skibet havde manøvreret forkert. Ingen personer kom noget til ved forliset og selvom en del kreaturer druknede, lykkedes det dog mange at svømme til Sverige hvor de forkomne dyr blev nødslagtet på stranden.
Skaanes besætning fik ved det senere søforhør medhold i deres påstande, end ikke efter at have anket til den højere retsinstans, lykkedes det Cimbrias ejer H.P.Prior at få erstatning for skibet som ikke var forsikret og da flere bjærgningsforsøg endte resultatløse, led han ved forliset et meget stort økonomisk tab.
Årene er gået, Prior gik på røven med et brag, men vi andre har fået et stykke maritimt historie at studere. Selvom en stor del af vraget er dækket delvis af sand, er det åbenlyst at der er tale om en hjuldamper. Fra maskinen og bagud er vraget fri af sandet, her kan man se ruminddelingerne i vraget da dækket er rådnet bort, dog er her fyldt op med sand og mudder, så der er ikke tale om at man kan svømme ind nogen steder. Bagerst kan man se agterenden stå helt frit og det er her vraget lodder højest, 3 – 4 meter fra bunden, hvor der her er 22 meter dybt ( ved stævnen er der noget lavere ). Roret sidder på endnu og en mængde forskelligt inventar kommer nu og da til syne, når strømmen til tider holder denne del af vraget frit for sand.
En del af maskinen er synlig og et af de store padlehjul er brækket af og ligger nu nogle meter fra, hvor det har siddet da skibet sejlede, herfra og frem er vraget begravet i sand og kun enkelte spanter og andre jerndele i sandet røber, at der i havbunden skjuler sig et vrag. Da der i området – på grund af strømmen – er meget sandflugt kan det variere noget, hvor meget af vraget der er frilagt i forreste halvdel og først helt ude i stævnen stikker der en større vragdel frem. Medbring en ledeline så du ikke farer vildt, strømmen er ofte kraftig og at tage en fri opstigning her, kan betyde en svømmetur der er længere end de fleste bryder sig om.
