Svensk damper, bygget hos Turnbull & Sons i Whitby i 1882, under navnet B. Granger. Skibet var 72,64 meter langt og 10,38 meter bredt, tonnagen var på 1428 brt. Ved salget til Sverige i 1903, ændredes navnet til Skandia og første hjemhavn var Höganäs, siden Norrköping og sidste i 1922, blev skibet solgt til rederiet A.B. Gustaf Wasa i Kalmar, men beholdt fortsat navnet.
Skandia var på sin sidste rejse, på vej fra West Hartlepool til Malmö med 1620 ton koks. Koks der var hårdt brug for, idet det var den koldeste vinter i mands minde. Gennem det meste af vinteren, havde der været hård frost og havet var frosset til, fra omkring Skagen og hele vejen ned gennem Øresund og Bælterne. I starten af marts 1929 skrev de svenske aviser, at isen i Øresund på grund af kraftig nordgående strøm, var presset op over øen Ven og lå i op til 15 meters tykkelse nogle steder. Øresund kunne ikke besejles i flere uger og i Kattegat sad 35 skibe fast i isen i længere tid. Foruden 3 svenske isbrydere, var også den finske isbryder Sampo på arbejde, for at bryde is og derved mindske presset på de mange fastfrosne skibe. Heldigvis lå Sampo lidt øst for Hirsholmene den 2. marts 1929. For ved selv at forcere isen, havde Skandias kaptajn G.H. Persson slået det gamle skib læk, i forsøget på at nå ind til Frederikshavn. Fra lækagen i Skandias styrbord side af stævnen blev konstateret kl. 9, gik der blot en halv time før kampen var forbi og skibet stod som vrag på havbunden. Den 17 mand store besætning var heldige og blev indlogeret på den finske isbryder en tid.
Vraget står i dag kølret på 37 meters dybde og lodder ved broområdet cirka 4 meter op. Især ved de forreste lastrum er skibssiderne gnavet helt ned, da man i 1980-erne bjærgede det meste af kokslasten, men det er alligevel et spændende vrag at gå på opdagelse i. Omkring broen og i den bagerste del af vraget, står skibssiderne endnu og man kan svømme under dæk, hvor der er masser af plads. Kedel og maskine står frit fremme, fordi mudderet som plejer at samle sig i de trange rum er forsvundet. Dette skyldes dels at skottene mellem maskinrum og lastrum er blevet ødelagt, under arbejdet med at grave koksene op, men nok også at der ofte løber en del strøm på stedet. Stævnen står også op endnu, men er vredet og viklet meget ind i garn og trawl.
