Tysk minestryger af type 40, som løb af stabelen den 26.april 1944, fra Lindenau werft i Memel (nu Kleipeda). M-293 var 62,30 meter lang og 8,90 meter bred og drevet frem af 2 trippelekspansionsmaskiner der tilsammen ydede 2615 hk og som gav skibet en topfart på godt 17 knob. Der blev bygget i alt 138 af denne type minestryger, fra 1941 til 1944, men på 5 forskellige værfter. Skibene varierede noget, både hvad bevæbning og bemanding angik, ligesom indretningen varierede, alt efter hvilke opgaver de enkelte skibe skulle løse, men alle var bygget efter samme model. Efter krigens slutning, blev de af skibene som ikke havde lidt skade, fordelt mellem Sovjetunionen, USA og England. Disse lande anvendte skibene længe efter krigen og solgte derefter flere af dem videre. De sidste 4 af de tyske “minensuchboot typ 40”, blev ikke udtaget af tjeneste før i 1994, fra den Rumænske marine.
Den 2. maj 1945 om morgenen, eskorterede M-293 to type 23 ubåde op gennem Kattegat, mod Horten i Norge. Samme morgen, lettede 35 mosquito bombefly fra Banff Strike Wings, udstyret med raketter og bomber til angreb på ubåde, ledsaget af et antal Mustangs. De to stridskræfters veje, krydsedes nu 12 sømil nord for Læsø og udfaldet må næsten have været til at forudse for besætningen på M-293, selvom de mange fly i første omgang passerede dem, for at angribe de to ubåde inden de dykkede. Det lykkedes den ene ubåd at slippe væk, mens den anden som var U-2359, blev sænket under voldsom beskydning, efterladende sig en oliepøl og 4 gummiflåder med tyske søfolk. Mens dette stod på, firede man antifly-ballonen op og bemandede alt hvad man havde, af kanoner og maskingeværer. En af de angribende Mosquitos var blevet skadet og søgte mod Sverige, hvor den nødlandede. Flere andre havde ikke mere at fyre af og fløj nu mod Banff i England, mens de 7 fly der ikke havde været plads til omkring ubådene, nu rettede al deres vrede imod minestrygeren. Efter kort tids kamp brød M-293 i brand midtskibs og man observerede fra flyene flere voldsomme eksplosioner. Efter anden angrebsbølge, blev der ikke længere skudt fra M-293 og skibet brændte nu fra for til agter. Mens de engelske flybesætninger vendte sikkert hjem, måtte de tyske marinere som endnu ikke var brændt ihjel, kæmpe videre i det kolde vand.
Fyrbøder Erich Kuhn berettede mange år senere i et avisinterview, at han havde frivagt og opholdt sig på dækket ved første angrebsbølge. Han søgte tilflugt i maskinrummet for at undgå flyenes maskingeværer, men efter kort tid gennemrystedes skibet af en eksplosion og han besvimede. Han vågnede senere ved at blive trådt hårdt på hånden, han anede lys i en døråbning og fik kæmpet sig ud, men opdagede ude i lyset, at huden hang i store flager fra ansigt, ben og hænder. Erich Kuhn som var blevet stærkt forbrændt sprang i vandet, men da skibet stadig gjorde fart, måtte han sparke fra mod skibssiden, for ikke at risikere blive ramt af skruen. Han blev reddet op på en flåde og var dermed en af de 22 heldige, ud af M-293´s besætning på 94 mand. Den danske fiskekutter Bitten, samlede senere de tyske søfolk op og landsatte dem i Sverige. Angiveligt fordi alle danske sygehuse allerede var fuldt belagt, med sårede som var evakueret fra østfronten. Efter seks ugers sygeleje, blev Erich Kuhn transporteret til en fangelejr i det sønderbombede og delte Tyskland, men vendte senere tilbage og bosatte sig i Sverige.
Det udbrændte vrag ligger i dag på sin styrbord side, på 41 meters dybde og er ikke så ødelagt som man skulle tro. Der er således masser af detaljer at betragte, vraget er kun sunket et par meter ned i havbunden og det at det ligger så højt, gør at man oplever meget mere når man svømmer langs dækket. Man svømmer forbi flere kanoner, en let genkendelige 10,5-er og et par mindre, stående frit ud i vandet og det giver et indtryk af, at man er på et “rigtigt” krigsskib. Ikke som på flere af de andre minestrygere, hvor vraget er sunket så dybt ned i havbunden, at kanonerne er i niveau med denne og derfor let overses. Man kan svømme gennem brobygningen, hvor alt inventar dog er fuldstændig smadret og foran broen kan man se gennem det tærede dæk, at alt dernede tilsyneladende er brændt væk. Underliggende dæk, spanter og skot, er deformeret af varmen fra branden, så herinde er der ikke så meget at kigge på. Der er også gennemtæringer i skibssiden, så er man meget nysgerrig, er der mulighed for at komme gennem spanterne til det store udbrændte rum, hvorfra der er adgang til underliggende rum, hvor branden ikke har hærget så voldsomt. Også ude på fordækket står der en 10,5 cm kanon og svømmer man herfra og ned på havbunden, vil man opdage at den forreste del af stævnen, hænger frit ud i vandet.
Vraget af U-2359, blev fundet af Åge Jensen og hans dykkerteam i 2007 og forhandlinger vedrørende bjærgning af vraget, pågår stadig. Vraget af M-293 vil sikkert blive liggende længe endnu, til glæde for de dykkere som vover sig derud.
