Korsar var et lille tysk motorskib, bygget i Holland i 1928 hos Gebr. van Diepen som byggenummer 653. Skibet var kun på 126 brt. og bare 32 meter langt. Fra stabelafløb og indtil 1967 bar skibet navnet Elsa, selvom der var flere ejerskift undervejs. Skibets sidste ejer blev J.M. Kegel, Hamborg, der efter købet 22. juni 1967 gav skibet navnet Korsar. Godt et år fik han lov at beholde sit skib, det sank nemlig 14. august 1968, kort efter at besætningen konstaterede at skibet var læk – formentlig efter en tidligere grundstødning.
Alene vragets stilling på havbunden, gør det dykkeværdigt. Kun få andre vrag står på denne måde, med stævnen begravet dybt i sandet og med agterenden løftet højt op, så man kan svømme under skrue og ror. At vraget står på denne måde må skyldes, at lasten – som er ståltråd i ruller, er rutsjet frem i skibet da det ramte bunden med stævnen først. Dermed har vægten af de store ruller rutsjet frem i lastrummene og har nærmest hamret stævnen dybt ned i havbunden. Foran vraget er en halvmåneformet forhøjning i bunden, som tydeligt viser, at der har været voldsomme kræfter på spil. At bagerste lastrum er tomt, mens forreste er fyldt rigeligt op, bekræfter min teori om hvorfor vraget står som det gør. Bunddybden er 31 meter og vraget lodder i agterenden hele 8 meter op over havbunden.
Vraget ligger i et område, hvor sigten normalt er god. Der er som regel også altid mange fisk ved vraget og i den højeste ende, slipper der på grund af dybden en del dagslys gennem vandet. Her har jeg flere gange ligget og betragtet de hundredvis af gråsej, som nysgerrigt men nervøst, cirkler omkring udåndingsboblerne. Der hvor vragets stævn møder havbunden, danner de mange ståltrådsruller i lastrummet huler, der nu fungerer som hjem for de mange havkatte vraget har tiltrukket.
