Westfalen blev bygget hos J.C.Tecklenborg, Geestemünde, som byggenummer 208 i 1906 for Norddeutsche Lloyd. Skibet var på 5098 brt., 124,80 meter langt og 16,08 meter bredt.
Ved 1. verdenskrigs start i august 1914, lå Westfalen i Valparaisos havn (Chile), hvor den pga. krigsudbruddet blev beslaglagt og besætningen interneret. Det lykkedes dog besætningen at ødelægge maskinen, så skibet ikke kunne bruges. Først 5. maj 1920, forlod Westfalen igen Valparaiso med slæbebåd og med kurs mod Bremerhaven, hvor skibet gennemgik en større reparation. Den 12. august 1933 blev Westfalen solgt til Deutsche Lufthansa A.G. og ombygget til “Flugzeugstütpunkt”, det vil sige at skibet blev brugt til bl.a. postfragt mellem Europa og Sydamerika ved hjælp af fly. Ved at have en flyver med, behøvede Westfalen ikke anløbe alle havnene i de ofte svært tilgængelige egne, ved byerne oppe ad de Sydamerikanske floder. Havneanløb her var afhængig af tidevandet og næsten umuligt uden hjælp af slæbebåd for et stort skib, derfor var en vandflyver ideel til jobbet.
Ruten startede i Bremen, Westfalen anløb derefter havne i Frankrig og Spanien på sin rejse sydpå, gennem Kanalen og Atlanterhavet. Når skibet så var nået ned på breddegraderne omkring Venezuela, blev vandflyveren således skudt af fra en katapult, alt imens skibet fortsatte sin rejse sydover. Vandflyveren kom så tilbage med returpost og landede på vandet, hvorefter den samledes op af den store kran på Westfalens agterdæk. Dette fortsatte så sydover, indtil alt posten var delt ud og returposten samlet sammen, skibet satte nu atter kursen nordefter mod Europa. Dette arrangement sparede meget tid dengang, hvor alternativet var at skibet ville være måneder om at anløbe samtlige havne. Disse sejladser varede dog kun i få år, da udviklingen af andre flytyper og etablering af landingsbaner, overflødiggjorde denne trafik.
Da 2.verdenskrig brød ud skulle den Tyske “Krigsmaskine” bruge skibe og 1. februar 1940 blev Westfalen overtaget af Luftwaffe. Skibet gjorde igennem krigen flere rejser til Norge, med forsyninger til den Tyske invasionsstyrke. Den 7. september 1944, da skibet var på rejse fra Oslo til Tyskland med blandt andet krigsfanger, ramte det en mine ved Stora Pölsan lidt nord for Göteborg – brækkede over og sank hurtigt. En af grundene til at det gik så galt, kan tilskrives stormen der rasede, et minesprængt skib i denne størrelse kan normalt holde sig flydende et godt stykke tid, men i det oprørte hav har de store søer vredet så voldsomt i det beskadigede skib, at det hurtigt brækkede over. Størstedelen af de ca. 300 ombordværende druknede, dette skyldtes at alle fangerne var låst inde og det er vel de færreste der giver sig tid til at rende og låse op, når man selv står i vand til knæene. Kun ganske få af de 78 overlevende var krigsfanger.
At dykke på Westfalen er noget af en øvelse i at finde rundt, vraget er brækket cirka på midten, forreste halvdel som tidligere hvilede ovenpå bagerste halvdel, er nu i maj 2005 gledet delvis ned og ligger så dækket i stævnen og dækket af agterenden næsten rører hinanden. De “åbne” ender ligger stadig i samme retning i en vinkel på ca. 15 – 20 grader, men mange steder er vraget nu deformeret og store plader er faldet af. Højeste punkt på vraget er stadig der hvor styrbords anker sidder. Her går katapulten udover skibssiden og følger man denne gitterkonstruktion, ender man nede ved broen ved bruddet på 53 meters dybde. Her er der en mængde ting og sager der er væltet ud af vraget og som ligger overalt på bunden. Der er selvfølgelig også mulighed for at svømme ind i vraget flere steder, her hvor det er revet over, men den forreste del er nærmest klemt sammen og der er et virvar af deformerede jernplader, maskindele, rør og kabler, både inde på vraget og langt ud på havbunden.
Svømmer man fra “oversiden”, altså fra dækket og udover bunden, er der 10 – 15 meter over til bruddet på den agterste del af vraget, somme tider er der så god sigt at man kan se fra del til del, selvom her er over 50 meter dybt. Herfra kan man så svømme mod agterenden, men passer man ikke på ender man inde i vraget, en eller to etager nede. Husk på at det er som at svømme i en kløft som spidser til, efterhånden som man svømmer langs det 12 meter høje jernskrog, men dækket er i flere niveauer. Der er hele tiden spændende ting at iagttage så er man ikke hele tiden opmærksom, er man pludselig en etage under dæk. Henne hvor vragdelene tangerer hinanden, kan man faktisk risikere at svømmet fra den agterste del lige over i stævnen, uden at opdage det i mørket.
Westfalen er et meget spændende vrag og virkelig en udfordring, fordi det ligger som det gør. Det er sjovt efter et par dyk, at lave en tegning hver og så sammenligne dem.
