Hjuldamper Express 1

Express 1 var en tysk flod-hjuldamper bygget i 1911 på Atlas werft i Bremen, som byggenummer 67. Skibet målte 57,00 meter i længden og 7,80 meter i bredden og med den maksimale lasteevne på 250 ton udnyttet, var dybgangen blot 1,20 meter. Den tocylindrede dampmaskine, var på grund af hensynet til den lave dybgang, næsten vandret-liggende og ydede 185 hk.

Express 1 blev bygget i en serie på 3 ens skibe, benævnt: Express 1, Express 2 og Express 3, hvoraf de 2 første blev leveret til Wilhelm Reese, Bodenwerder. Herefter og i mange år frem, transporterede Express 1 forskelligt gods op og ned ad Weseren, for skiftende ejere. Men i oktober 1940, blev skibet handlet sidste gang og blev nu hjemmehørende i Danzig, under skibsreder Johannes Ick´s flag.

Under den 2. verdenskrig sejlede Johannes Ick for Deutsche Kriegsmarine, det var mest sygetransporter for krigens mange sårede, men i krigens sidste tid også flygtninge. I starten af maj måned 1945, lå Express 1 i Hela havn lidt nord for Danzig, byen som i dag hedder Gdansk, i Polen. Præcis hvornår skibet afgik og hvad det indeholdt er noget uklart, behovet for evakuering af de mange tyske flygtninge var stort, men vi ved ikke om det var en flygtningetransport, på skibets sidste og skæbnesvangre tur. De tyske myndigheder angiver 9. maj som forlisdato, men om det er den dato Express 1 afsejlede, eller om de ved hvornår skibet sank er ikke oplyst. Det fremgår dog af et dokument dateret 12. juli 1945, fra Johannes Ick til den tyske flådetjeneste, at Express 1 er sunket ved Møn, men ikke under hvilke omstændigheder forliset er foregået.

Men vi ved i dag med sikkerhed, at Express 1 nåede at sejle knap 230 sømil mod vest, inden det sank lidt øst for Møn på 22 meter vand. Vi ved også noget om, hvad skibet blandt andet indeholdt i 1945. Da jeg dykkede på vraget første gang i 1999, var dækket og siderne i det meste af vragets længde, allerede faldet sammen. Men stævnen stod ca. 3 meter høj og intakt, så man kunne svømme ind under dækket. Det kan man ikke længere, da hele stævnen nu er klappet sammen som et korthus. Men i 1999 og i nogle år der efter, fandtes der en del Mauser rifler, hjelme, patrontasker i læder og gasmasker i metalbeholdere. Det meste var meget forgået og dækket af mudder og muslinger, men gravede man lidt med hænderne, dukkede der ting op af mudderet, som var i rimelig god stand. Endvidere var der ude på havbunden én og i lastrummet, bag bunken med militærudrustning, mindst 2 DKW motorcykler, hvoraf den ene var forsynet med sidevogn. Men alt det netop beskrevne forsvandt, efterhånden som positionen slap ud og vraget, – formentlig grundet den korte afstand til land og den lave dybde, – ofte blev besøgt af mange dykkere. Dette, sammen med det faktum, at vraget simpelthen er meget nedbrudt af tidens tand gør, at det nu ikke længere byder på så stor en dykkeoplevelse, som for 25 år siden. Jeg har undret mig meget over, hvad meningen med at bjærge motorcyklerne har været. På vraget var de interessante at betragte, men de er formentlig gået skilt ad, i forsøget på at få dem op og det har næppe været muligt at restaurere dem.

I agterenden er kedlen stadig hel og er nu det højeste punkt på vraget, bag den ligger dampmaskinen blottet, da trædækket er rådnet væk. Maskinen er forbundet til de karakteristiske skovlhjul via plejlstænger og en kraftig aksel, men ud over dette ligger her også et væld af damprør og andre metalgenstande.

Vraget blev af nogen lokale dykkere fejlagtigt kaldt Hans, idet de havde fundet ud af, at en hjuldamper med dette navn var forlist i Østersøen. Vi fandt intet på vraget, som kunne identificere det, kun noget bestik med den tyske rigsørn, som jo bare angav nationaliteten og hvornår forliset sådan cirka havde fundet sted. Men vi målte i foråret 2000 vraget og målebåndet viste 54 meter. Vraget af Hans var blot 38 meter, så den kunne det umuligt være. Først mange år efter og ved tysk grundighed, blev vraget endelig identificeret af Holger Buss (Dive3D.EU). Men hvorfor Express 1 sank og hvordan besætningen og eventuelle passagerers skæbne endte, forbliver indtil videre en af havets mange hemmeligheder.