S.S. Virgo

Af Allan Jensen

 

Svensk damper på 472 brt. bygget på Helsingør Jernskibsværft i 1893. Virgo blev allerede i 1896 verdenskendt, da den Svenske polarforsker Andrée benyttede skibet til sin ekspedition, hvor han fra Spetsberget ville flyve til Nordpolen i sin luftballon "Ørnen" (dette er dog en helt anden, men meget spændene historie). Virgo tilhørte på forlistidspunktet rederiet Stella og var hjemmehørende i Göteborg.

Virgo forlod Riga den 29. september 1912, for at sejle en last korn til Århus, men dukkede aldrig op. Hele oktober måned gik, uden livstegn eller spor efter det forsvundne skib, så Virgo blev derfor meldt "borte med mand og alt". Men i de sidste dage i oktober, drev så 5 lig i land forskellige steder på Stevns, tre mænd og to kvinder. De blev registreret og begravet på hhv. St. Heddinge og Højerup kirkegård og senere identificeret, bl.a. på grund af en tatovering på hånden af en af søfolkene; et kors og bogstavet H.

Vraget er landet på sin styrbords side, på den hårde lerbund. Alligevel er det sunket cirka en tredjedel af sin bredde ned i bunden. Broen er faldet af og ligger nu med bunden i vejret, under plankerne kan man ane rattet som er presset halvt ned i havbunden. Lige bag broen ligger skorstenen som er faldet af, maskinskylightene har også for længst givet efter for tyngdeloven og ligger nu mellem skorstenen og vraget, så der nu er fri adgang til såvel maskinrum, som bestiklukafet under broen. I bestiklukafet er der gjort et utal af fine fund gennem årene, bl.a. en modelskibsskrue med indgraveret : S.S.Virgo, et sølvlommeur og ikke mindre end 3 sekstanter. I midten af rummet kan man se en trappe til etagen nedenunder - ned til salon og beboelse, men trappen er spærret af nedfaldne brædder.

Vil man absolut ned i salonen og i kahytterne, er der dog mulighed for det også, på forsiden af brobygningen i bagbord side (øverst), er der et hul i pladerne og svømmer man igennem her, kan man komme ud af en dør helt nede på agterdækket - ved maskinrummet. Først bør man dog give sig tid til at kigge ned i rummene, første dør ned er salonen og her ser man tydeligt møblerne, på væggen bagud i skibet sidder et stort spejl. Bunden af rummet er fyldt op med de væltede møbler og en masse mudder, men i denne side som jo vender nedad, skal døren til kaptajnens kahyt være. Bag salonen er en mellemgang og her kan man se trappen som går op til bestiklukafet, i gangen er også et par døre men her er så meget mudder og nedfaldet aptering, at videre udforskning er udelukket. Lige inden man igen kommer ud på dækket kan man kigge op, her er en kahyt hvor der intet mudder er og hvor man derfor kan se køje, skab m.m.

Agtermasten stod indtil foråret 1996 ud i vandet, men er nu knækket og selvom mastefoden sidder på sin plads i vraget, stikker fløjknappen nu ned i bunden. Helt agter er en lille luge, hvor man kan se op i et rum som formentligt har været brugt til malerbøtter tovværk m.m., omme på bundsiden kan man også se den store trebladede jernskrue, selvom den er halvt dækket af mudder.

Fremme i stævnen er vraget sunket knap så meget ned i bunden, under bakken er alle skot faldet sammen og man kan ikke se andet, end et stort tomt rum og i bunden af rummet, en masse brædder. Øverste skibsside ved lastrummet, mellem bakken og brobygningen er faldet sammen, forreste mast og spillet som har stået ved denne, ligger nu ude på bunden. Skibet var lastet med rug og hvis man stikker armen dybt ned i mudderet inde i lastrummet,  kan man samle sig en håndfuld korn som ser friskt og gyldent ud, men er blødt og slimet.

  

Retur til vrag i Østersøen