M.Sk. Fremad

Af Allan Jensen

Dansk motorskonnert på 70 brt., bygget i 1900 af egetræ og fik senere ilagt en glødehovedmotor, Fremad var på forlistidspunktet hjemmehørende i Augustenborg.

Fremad var på rejse fra Egernsund til København med en last mursten den 23. marts 1933, da der udbrød brand i maskinrummet kl. 22.00. Da man efter ca. 45 minutter, forgæves havde forsøgt at bekæmpe ilden, satte de 3 ombordværende besætningsmedlemmer nu jollen i vandet og forlod skibet, hvis agterende nu var omspændt af flammer. Klokken 00.30 optoges besætningen af S.S. Møen, som var kommet til stedet og da man antog at Fremad ville synke i løbet af kort tid, forlod man vraget ca. 5 sømil sydøst af Møens fyr og fortsatte mod Stege.

Den agterste del af vraget er meget ødelagt af ilden, murstenene står stadig fint stablet og i stævnen er der et stort ankerspil. Bunddybden er bare 19 meter og stabelen af mursten er cirka 3 meter høj

 

 

  Billede savnes !

 

Retur til vrag i Østersøen