Slup De Tvende Brødre

Af Allan Jensen

 

Dansk slup, klinkbygget af fyr på eg og opmålt til 7,25 læster, eller 16,23 brt. Skibet var bygget i Christianssand i Norge, men var hjemmehørende i Thisted indtil marts 1867, hvor det blev solgt til C. Christensen Neergaard, for den nette sum af 200 rigsdaler. Herefter var skibet hjemmehørende i Nykøbing Mors og det var C.C. Neergaard selv, som førte det lille skib rundt på bølgen blå, med kun en skibsdreng som besætning.

Om skipper Neergaards kone og 5 børn boede fast ombord, ved jeg ikke. Men de var i hvert fald med på rejsen fra hjemhavnen til Køge, med 22.000 pund (sådan står det i papirene) jernstøbegods, den skæbnesvangre dag 16. oktober 1877. Jeg kender ikke vejrsituationen eller de nærmere omstændigheder før sammenstødet, men klokken 9 om formiddagen, blev De Tvende Brødre påsejlet ud for Hven, af skonnerten Bolette Levy. Sluppen sank straks ved oversejlingen, hvorved skipper Neergaard og to af børnene druknede. Hans kone, de tre af børnene samt skibsdrengen, blev lykkeligvis reddet af Bolette Levys besætning, men i og med at De Tvende Brødre var uassureret, gik den lille familie nu en uvis fremtid i møde, uden penge og uden forsørger. Lasten af støbegods fra Morsø jernstøberi samt nogle maskindele, var derimod forsikret for 4.800 kr. Intet af hverken skib eller last kunne bjærges og som ved så mange andre forlis, var det hele snart glemt.

Men så var det, at jeg på en dykkertur i det Nordjyske, besøgte min gamle ven Freddy Breitenstein på Mors. Alt imens vi drak øl og talte om gamle dage, stak han mig en seddel i hånden, med ordene: "kender du ikke den, det er da i dit hjemlige farvand ikke?" Jeg nærlæste ikke sedlen før jeg var hjemme igen, men det var et gammelt avisudklip fra Morsø Folkeblad, omhandlende ovennævnte tragedie. Efter at have gennemlæst avisartiklen og analyseret indholdet, ringede en lille klokke i mit indre øre. Fordi! - for nogle år siden, fandt jeg et meget nedbrudt vrag ved Hven, jeg fandt ikke vraget særlig interessant, men hvad angår lasten, var jeg ikke i tvivl. Foruden det, at vragets størrelse og måden hvorpå det er bygget passer med De Tvende Brødre, består lasten af maskindele og i hundredvis af jerngryder. Jeg kunne nu stykke Freddys avisartikel og mine egne iagttagelser sammen, for herefter at færdiggøre historien, med detaljer fra Gert Juhls arkiv Vragscan.

Her i marts 2015, lodder vraget stadig omtrent 1½ meter op og bunken af sammenrustede jerngryder som er meget skarpt afgrænset, måler 10 x 4 meter. Hele vejen rundt om gryderne, kan man se spanter stikke op og omkring vraget, ligger en del planker, taljeblokke og andre skibsdele. De fleste af gryderne er store støbejernsgryder med 3 ben, men der er også mindre gryder som er emaljerede indeni. Endelig står der en stor pumpe af en slags, men det hele er rustet sammen og meget vanskeligt at frigøre fra hinanden. Efter 138 år på havbunden, er vraget af det lille skib så nedbrudt, at det næsten er udvisket helt. Men lasten, som er en del af historien omkring industrialiseringen på Mors, røbede vraget og dermed også historien omkring det, så det alligevel ikke blev glemt.

 

Retur til vrag i Øresund