Skonnert Baltic

Af Allan Jensen

 

Den firmastede skonnert Baltic, blev bygget i 1919 på A.B. Baltic, Lemland i Finland. Skibet målte 52,24 meter i længden og 10,29 i bredden, tonnagen var på 451,41 brt. og  353,95 nrt.

Skibet var det meste af sit virke hjemmehørende i Mariehamn og ejet af storrederen Gustaf Erikson, men blev i 1939 solgt til H.W. Widberg, Uusikaupunki og blev herefter ført af kaptajn Pentti Lähteenmäki.

Baltic lå i Strøby Ladeplads og var tidligt om morgen den 1. oktober 1939, gjort klar til at afsejle, efter at have taget næsten 500 tons flint ombord, til Gustafsbergs Porslinsfabrik i Stockholm. Alt tegnede lyst da fortøjningerne blev kastet, sigtbarheden var god og der blæste en frisk brise fra vest. Gode forhold for et stort sejlførende skib, som skulle østover. Ved 10-tiden om formiddagen, ankom man til det Tyske minefelt ud for Stevns, den danske lods forlod Baltic, man kastede anker og afventede nu den tyske minelods.

Vinden var taget noget til i løbet af formiddagen og mens man lå her for anker, tiltog vinden så meget, at det i løbet af eftermiddagen blæste fuld storm. Kaptajn Lähteenmäki besluttede på baggrund af vejrudviklingen, at sejle tilbage til Dansk havn inden mørket faldt på, men Baltic var ikke udstyret med motorspil og mandskabet kunne ikke, - selv efter mange besværlige forsøg - trække ankeret op med håndspillet. Man kaldte igen assistance med morselampen, men fik fra den Tyske lodsskib besked om, at der var en slæbebåd på vej. Det var nu først på aftenen og vinden var efterhånden øget til orkan, men slæbebåden så man ikke noget til. Baltic huggede nu voldsomt i de store bølger og det er langt hårdere for et skib, at ligge opankret end når det er let og kan følge søens bevægelser. Bølgerne hamrede igen og igen mod Baltics skrog og dæk, så skibet blev helt overskyllet. Under sådanne forhold pejler man jævnligt skibets rum for lækage og i løbet af aftenen, konstaterede man derfor at der stod vand i lastrummet.

I starten var det ikke mere, end at man kunne holde lasten tør. Men besætningen på 8 mand og to kvinder har uden tvivl haft sig en barsk nat, for selvom de arbejdede ved lænsepumperne natten igennem, steg vandet langsomt men sikkert og ved 3.00-tiden stod der over 1 meter vand i lasten. Kaptajnen vurderede nu situationen som faretruende og man afsendte derfor SOS signal, både ved at affyre nødblus og ved at morse med signallampen, imod det tyske minelodsskib. Det tyske skib kom straks til undsætning, tyskerne sejlede så tæt op under Baltics læside de kunne og besætningen fra det synkende skib, firede nu deres redningsbåd ud og blev samlet op i sikkerhed af tyskerne. Kaptajnen forlod som den sidste Baltic klokken 05.15 mandag morgen, kun medbringende skibets papirer.

En Tysk patruljebåd som næste formiddag var sendt ud for at vurdere situationen, meldte tilbage at skibet var sunket og det eneste der nu var synligt af Baltic, var mastetoppene som stak et par meter op over vandet.

I dag er vraget temmelig nedbrudt synes jeg, kun agterenden er hel og for ganske få år siden, kunne man se gelænderet hele vejen rundt på agterdækket. Vraget ligger med ca. 30 grader slagside til bagbord, det meste af bagbord side er i lighed med stævnen helt  knust og meget af det ligger nu spredt ud over havbunden. Styrbord side rager 4 - 5 meter op over havbunden og er i det meste af skibets længde intakt, men inde i vraget er der meget rodet og svært at se hvad der er hvad. Jeg vil tro at der på et tidspunkt er blevet sprængt i vraget, eller at lasten er blevet bjærget, men det er jo svært at se om der ligger 500 tons flintesten mellem vraggodset, eller om det kun er den rest de har efterladt, der er tilbage.

 

Retur til vrag i Østersøen