Hit Counter Lysekil Maj 2002 chart.dk

3/5
Efter en lang tur i bil med læs på, ankom vi til Sivik omkring kl. 1830 og fik os en velfortjent øl sammen med de først ankomne. Camping pladsen lignede sig selv, men der var kommet en ny kommandant i stedet for Conny. Conny havde vist solgt alle de øl han havde fået sidste år og købt sig en anden camping plads for pengene. Computeren blev sat til at være diskjockey, og vogn 1 genlød af Gasolin, John Mogensen og andet finkultur. Bent skulle lave suppe til os men han kom meget sent da han havde kørt med Marianne og Lotte, som absolut skulle se alle rastepladser på vejen op. Sær hobby. En fortræffelig løgsuppe blev serveret kl. ca. 2230 og der blev drukket lidt mere øl inden de sidste ankom med Havgassen omkring 2330. En velkomst øl til dem og lidt mere snak og alle gik til ro omkring kl. 0200, altså lige med undtagelse af Thomas, da man ikke kan kalde hans form for søvn at gå til ro.

4/5
Vejret var stille med svag vind fra nordøst, kompressoren blev læsset og bådene sat i vandet og turen gik til Berggylte Skär hvor næsten alle fik et godt dyk. Der var 10 meters sigt og masser at se på. Af uheld på først dyk kan nævnes en automat der blæste og at Hans kom til at sidde bag rattet af Havgassen på vejen ind. Efter nogle meget sindrige manøvrer ved molen fik Hans sejlet et invalideskilt ned, Havgassen led ingen overlast, den er meget solid. Flaskerne blev hurtigt fyldt og lidt reparationer og frokost blev der også tid til. Eftermiddags turen går til Gäven med afgang klokken 1400 fra lejren.

Troldhummer på GävenDet blev Gäven og det blev godt, vandet stadig stille og rimelig god sigt. Her var ikke helt så mange fisk som på Berggylte skær. Meget flotte vægge fyldt med søpunge, ingen uheld at berette om på denne tur. Selvfølgelig var der nogle der havde glemt en hætte, glemte et blybælte og en lynlås men det er jo helt normalt. En lille troldhummer kom på video. Desværre bliver kvaliteten af stillbilleder ikke helt perfekt.  

Hjemme i lejren blev maden med hård hånd sat i gang med den 3 retters menu vi skal have på bordet kl. 1930 i fællesrummet. Sol skinner lidt en gang imellem og det er lunt og stille. I morgen går turen til Amasis og Toves unger, der ligger lige ved siden af.

Maden var der til tiden og det var godt og rigeligt, efter hovedretten blev vi inviteret til kage hos pigerne. (Lotte, Marianne, Nikolaj og Allan)

Kagen var god, især fordi vi fik Irish til, efterfølgende havde vi problemer med værtsfolket da de gerne ville i seng, her kan især Nikolaj fremhæves. Hen ad kl. 0100 kunne vi ikke modstå de trætte blikke vi fik og forlod vogn 3. Vi havde i løbet af aftenen musik quiz som vi klarede med glans, da vi altid havde det rette svar, nemlig David Bowie engang omkring 1970. Dejlig dag.

5/5
Fløjfisk ved GülskærOg nej det blev ikke Amasis i dag, vi har ellers blå himmel og sol men desværre også hård vind fra nordøst. Nogle tog ud og sejle og fik et godt dyk på Gulskär hvor vi lige skulle se hvordan det så ud med madforsyningen til på tirsdag. Vi fik ikke fuldt overblik, men det ser ikke ud til at vi skal sulte på tirsdag. Af uheld på turen var kun de selvvanlige problemer med vand på den forkerte side af tørdragten, det er sjovt at se Søren G. stå i vand til knæene oppe på molen.

Efter dykket skulle de sidste forhandlinger angående rengørings depositum gøres færdig og vi kunne godt betale med hård valuta (sort guld). Næste dyk bliver sikkert i fjorden da det stadig blæser, men de der tog i fjorden i morges er stadig ikke kommet tilbage til lejren 45 minutter før vi tager afsted. 

Lejren gik død og der blev ikke noget eftermiddags dyk men vi tager et nat dyk i stedet for. Ormestad var stort set blevet lukket for dykkere med bomme og låste døre, så man skulle slæbe udstyr langt og hoppe i vandet helt inde ved stranden. Der blev sendt en ekspedition op i klipperne, men de fandt hurtigt en losseplads og vente hjem med flere kilo skammel som de nok skulle få brug for. Det meste blev smidt i den blå container. Efter det første holds store succes på lossepladsen blev flere mindre ekspeditioner sendt ud.  Menuen i aften står på lammekød som skulle hentes helt inde i Uddevalla, mad holdet går til den.

Klokken 1930 var den gode mad klar det var lam, taziki, kartofler i fad og frugt med flødeskum til dessert. Alle blev mætte selv Nikolaj der bestemt ikke spiste den slags og havde fået pizza i stedet for. Nat dykket blev aftalt med afgang 2130 ved Släköen. Vi skal lige ned og se om der er jomfruhummer til på tirsdag.

Afgang til tiden og i vandet lige da det var blevet mørkt, rigtigt flot dyk med mange forskellige fisk og lidt jomfru hummer ude på mudder bunden. Op til en stille øl på molen og så hjem til lejren igen lige før midnat. I morgen skal vi fylde flasker inden vi kan komme ud.

De sidste kom i seng omkring kl 0430 under meget ballade.

6/5
Vinden knap så kraftige som i går så selv om flere var lidt morgen sløve kom vi afsted efter at have fyldt flasker til aftalt tid kl 0930. Turen gik til Gäven på den modsatte side i forhold til sidste tur derud. Hav piraterne på Havgassen skulle absolut være sjov og sejle meget tæt forbi Titanic så den fik noget vand ombord. Det synes de jo var evigt sjovt, indtil hævnen blev fuldbyrdet og Havgassen og de folk der var ombord forsvandt i en syndflod af vand fra Titanics skrue. Hjem i lejren og få lidt mad og slappe af i solen.

Andet dykket blev lidt forsinket pga. af en ventil der røg af en flaske der var helt fyldt, heldigvis kom ingen til skade. Flasken endte 50-75 meter oppe i klipperne efter at have fløjet under den blå container, lavet et hul i en jordvold  og blæst en dør lidt skæv. Jeg giver 25 øre til den første der gætter hvis flaske det var. Årsagen er vist nok at gevindet i flasken var tomme gevind og ventilen 25 mm. Denne dag er vellykket især fordi ingen kom til skade.

Vores dyk gik til Berggylte Skär på nord siden, meget flot dyk med flotte klipper og mange fisk. Henrik M. fandt en flot klokke ude i sandet under en kammuslinge jagt. Desværre var der ikke noget spor af noget vrag men det skal lige undersøges nærmere. Klokken er desværre noget mør, men en klokke er en klokke. Tilbage på havnen blev der samlet muslinger til aftensmaden.

Der var også en lille kamp på skruevand på vejen ind til havnen, men efter lidt dårlige forsøg fra Havgassen inde i havnen blev den dømt "sitting duck" og videre kamp blev opgivet.

Mad holdet er i fuld sving med at koge, bage og stege. Planlagt spisetid kl. 2030. En lille mellemmad af tørfisk blev nydt i vogn 1 (føre bunker/festvogn).

Det blev en middag som bliver svær at slå og bedst beskrives ved at Henrik R. som skulle skrive dette tabte mælet!! Store fede muslinger til forret, hjemmebagt brød, pasta, gris og diverse sovse efterfulgt af is.

Vi havde fået ny musik som skulle høres så i vogn 1 blev der festet til omkring klokken 0200, desværre kan detaljer angående denne aften af forskellige grunde ikke skrives på denne side.

7/5
Dykket var aftalt at begynde lidt senere på grund af i går og fordi Havgassen skulle tankes, vejret er helt fantastisk. Klar sol, varmt og vindstille. Mange er ikke helt friske efter i går men der er ingen vej uden om vi skal ud og fange mad til i aften og Havgassen tager på Amasis sådan en chance skal tages.

Vi fik taget omkring 30-35 kammuslinger, Søren B. 1 og Henrik M. resten. Lennart fik blodrus da han var inde og fiske Berggylter, 12 store blev det til. Man kunne se på de få overlevende fisk at de var noget forvirret over at alle de store fisk var væk og de nu havde mere plads at boltre sig på. Havgassen kom ind og de havde haft en rigtigt god tur på vraget, lidt strøm i overfladen ellers bare perfekt. En dag uden uheld, måske lige bortset fra Henrik Juhl havde glemt sin dragt da de skulle afsted. Madholdet er gået i gang med de indledende øvelser til aftensmaden.

Paella med Berggylt og kammuslinger og frugtbord til dessert kom menuen til at lyde på, det kan kun anbefales.

Der er dømt natdyk i aften da vi kom lidt senere i gang med første dyk. Vejret skulle også blive godt i morgen og vi tager nok en tur i fjorden da mange af dem der tager hjem gerne vil en tur på "Gåse Knepperen". Det plejer altid at være en stor succes da der altid er meget at se på og lodrette vægge der går ned til 90 meter suger lidt. 

8/5
De første skulle hjem idag så vi tog et afslutnings dyk for dem på "Gåse Knepperen", lidt regn da vi tog hjemmefra men da vi kom frem var der klart solskin og ingen vind. Gode dyk på diverse dybder og luftarter. Lejren er næsten tom og meget stille imens vi venter på afløsere for de hjemrejste, der slappes af på græsset i solen.

Eftermiddags dykket blev på Trillingerne et sted vi ikke har været før og det var et rigtigt godt sted hvor der var mange sæler omkring båden hele tiden. Vejret stadig rigtigt godt, lunt og stille. Aften kommer til at gå med at byde de nye velkomne. Vejret er dejligt lunt og her til aften stadig over 15 grader. Vi sidder og nyder en lille øl og venter på aftens mad og solnedgang.

En dejlig chili suppe og skipper labskovs blev til og alle blev mætte og lidt varme af suppen. Efter maden skulle vi vente på de sidste som først kommer sent, vente tiden gik med lidt irish og et par øl og almen hygge i vogn 2.

9/5
Efter regn hele natten dejligt vejr til morgen med sol og svag vind fra øst, først var det meningen at vi ville på Amasis men inden vi skulle af sted blæste det noget op og turen blev opgivet. Første tur gik til Gäven da vi havde fundet ud af man ikke måtte dykke omkring trillingerne (sæl reservat) turen gik fint når man lige ser bort fra at Havgassen løb tør for benzin ikke bare en gang men to. Frokost blev spist, flasker fyldte og båd tanket og en kun lidt forsinket afgang til andet dykket og en noget forsinket tilbagekomst tyder på sen aftensmad.

Turen gik til Gülskär men Havgassen var lidt langsom til at stoppe så det blev til Berggylte skär i stedet  for, en sæl blev prøvet at fotograferet uden det store held. Ikke alle kunne finde tilbage båden i første forsøg. Det blev sent og madholdet var først tilbage i køkkenet omkring kl. 2000. Så det bliver sent mad i aften.

Nam, Nam, chili con carne og salat og burritas og is til dessert. De fleste slapper af og nogle få tager ud og dykker et lille natdyk ved släkö. Aftensmaden blev sent afsluttet omkring 2230. Imorgen er der håb om at vejret bliver godt nok til vi tager på Amasis og Tove.

10/5
Nej, for meget blæst til at komme til Tove eller Amasis, endnu en tur til Gäven på den lave side (nordvest), god modsø på vejen ind ellers bare som det plejer at være. Tilbage til frokost og fylde flasker til eftermiddags dykket som bliver i fjorden ved Skär.

Det blev en dejlig dag ved skär med sol og godt dyk hvor der var alt fra jomfruhummer over havkat til søtunger. I det dejlige solskin blev det til et par øl på græsset før vi tog hjem til lejren. Ingen uheld på denne tur og næsten alle var tilfredse.

Efter en del vente tid på maden hvor blandt andet sovsen måtte laves om pga. drukkenskab men ellers rigtigt lækker dansk mad, hakke bøf, kartofler, agurker, spejlæg og diverse. Til efterret var der is og pandekager, masser af pandekager. Så nu er der dømt eftermadshygge med rigeligt øl. Overskuds øl blev solgt til camping fatter som nok ved hvad man skal man bruge sine penge på.

Igen en dag hvor der var varmt og sol på en klar himmel, i morgen skal der bare være lidt mindre blæst så vi kan ligge ude på vandet og hygge os.

11/5
Sol varme og frisk vind fra øst så vi kommer heller ikke idag til Amasis men får sikkert nogle gode dyk på Berggylte skär eller der omkring. I dag er sidste dag og den slutter gerne med en festmiddag. I vogn 1 tager vi det lidt på forskud og starter dagen med Ægyptisk røræg og bacon, så er man klar til dyk kl. 0900.

Dejligt dyk på Berggylte Skär, varmt og solskin, klar vand hvad kan man så forlange mere. Det skulle da lige være lidt motor problemer (Titanic) på vejen hjem, landvande og et lille skær (gülskär) men hjem kom vi da. Meget varmt på camping pladsen langt over 20 grader i solen. Flasker bliver fyldt til det sidste dyk.

Imens nogle tog ud med båden til berggylte skär i det bedste vejr man kan forstille sig og andre tog i fjorden ved Skär blev nogle tilbage og lavede mad sammen med Bente der havde planlagt menuen. Kalvefilet, gorgonzolasovs, stegte kartofler og grønsager. Det bliver igen en tre retters med velkomst drinks (Trine special), hovedret (Bent) og dessert (Henrik R.) mere fra jeres udsendte senere.

Det blev en menu man sent glemmer med den omtalte mad plus en masse ekstra pynt (helium balloner osv.) Desværre var mange af de fremmødte børn blevet advaret imod pædofile så de ville hverken have helium balloner eller pandekager hvis deres forældre ikke var i nærheden.

Aften blev sen og med mange sjove indslag, blandt andet skulle alle prøve trimix og man må sige at det har en ret opløftene effekt på et selskab. Fik set (og taget video af) Sørens og fik snakket en masse fornuft. Vi var (vist nok) Alle enige om at det har været en rigtigt god tur hvor vi har været meget heldige med vejret og alt.

12/5
OK, trimix har visse bieffekter, mange der havde prøvet det vågnede til en slem hovedpine og lidt uro i maven. Lejren blev pakket og Søren fik forklaret hvor alle hans skrammer stammede fra. Den sidste båd forlod lejren omkring kl. 1000 og de sidste tilbage ville tage sig et dyk på vejen hjem på Skär for at kigge efter den store Havkat de havde fundet.

Bend Boys/Girls


Siden er rettet den 31. maj 2002   Email kan sendes til Henrik Manley

Tilbage til Hjemme siden