Ægypten 2000


7/11
Pakket i en sildetønde, uden særligt mange sild flyver vi af sted mod den forfærdelige by Hurghada, heldigvis kommer vi hurtigt ud og sejle efter ankomsten. Velankommen til Båden og efter en lang og kedelig briefing fik vi endelig mad. Guiden kom med de almenenlige advarsler angående druk og tog sig så en øl. Efter den lange rejse faldt der hurtigt en lidt sløv stemning over folk, Vi er klar til næste morges dyk.

8/11
Afsted i frisk vind op til Schab el-Erg hvor vi efter en solid morgenmad kom i vandet på et typisk begynder sted, så vi lige kunne blive afvejet og få prøvet at alt udstyr var som det skulle være, udmærket dyk hvor vi så en stor muræne og flotte stimer af makrel og fanefisk.
Vinden lage sig noget og turen gik videre til Schab Abu Nuhas som ligger så godt placeret i det Rødehav, at hvis man glemmer at skifte kurs en smule så ender man der hvis man kommer fra Suez, nu ligger der 4 fine vrag at dykke på. Vi dykkede på Giannis D. som er et stort fragtskib der gik på i slutningen af 70erne. Bro og agterskib er hele og man kan svømme rundt inden i det meget nemt. Vi var en tur nede i maskinen hvor der var så mange glasfisk at man ofte ikke kunne se andet end dem. Skibet ligger med kraftigt slagside mod styrbord, det kunne godt give lidt problemer når man svømmede på tværs af broen og ens computer begyndte at brokke sig over man gik for hurtigt op. Forenden af skibet er også helt og ligger på bagbordsside.
Natdyk ved Bluff Point, store muræner, kæmpe stimer af småfisk, krokodillefisk, kæmpe havbars og så op til et par godnat øl og lidt snak.

9/11
Tidligt morgen dyk ved Bluff Point på en sandsuger der ligger lidt oppe mod nord og tilbage langs revet mod bugten, meget flotte koraller, flere muræner og skorpionfisk, og sidst på dykket en kæmpe Napoleonsfisk. Efter en hurtig morgenmad gik turen videre mod Thislegorm S/S. Ikke mindre end 32 både var ankret op over vraget så det var rigeligt besøgt. Flot at dykke på sådan et vrag i klart vand, men det er altså ikke som påstået verdens bedste vrag. Sidst på eftermiddagen blev det til et dyk til på Thislegorm S/S og der var knap så mange på vraget. Rødehavet viste sig fra sin bedste side med en flot solnedgang over et blankt hav. Friaften uden natdykning så der blev plads til lidt flere drinks og øl end normalt.

10/11
Efter en stille nat uden vind står man op til næsten blankt vand og vi sejlede op til Shag Rock ved vraget af Sara H. Fantastisk mange koraller og fisk på og ved vraget, sidst på dykket var der smidt nogle fiske skrog ud som fik tillokkede 5-6 muræner som slugte et fiske skrog i en bid, desværre var jeg løbet tør for film på det tidspunkt. Efter dykket skulle man bruge lidt tid på at skifte film og pudse diverse udstyr
Videre mod vraget af Dunraven, tiden derned blev brugt på en lille lur, hårdt at blive vækket med ordene "briefing" og så i vandet i en fart. Fint vrag med mange fisk i, blandt andet rigtigt mange glasfisk så blev jagtet rundt af en flok kirurgfisk. Op over revet med rigtigt mange halvstore fisk der var til pudsning.
En lille lur og så var vi fremme ved nattens ankerplads hvor vi fik en god middag med kylling og gode grønsager. Natdykket var lidt kedeligt men der var trods alt nogle sjove ting at se blandt andet en seksarmet blæksprutte og en dragefisk der åd en en egernfisk og ikke kunne få det hele ind, halen stak ud af munden og man kunne se den stadig sprællede inden i munden på den.

11/11
Tidligt op på morgendyk, men der var problemer med gummibåden så vi skulle stå i en lille time før vi blev læsset i vandet, meget fint sted, Schab Manmud ved en kanal i revet. Meget fint med noget dybde og vi så en meget stor tunfisk på omkring 100 kilo. Fint rev med masser af fisk og koraller. Da vi kom op var vi blevet ret sultende og der gav lidt splid omkring pandekage fadet.
Så gik det videre over strædet til Shaab Abu Nuhas hvor der blev dykket på vraget af Carnatic, et gammelt dampskib som sank engang 1867, mange fisk og gode motiver på vraget, en hurtigt frokost for at indhente den tabte tid fra om morgen. Sidste dyk på Shaab Umm Usch et noget kedeligt sted især når man har været rundt alle de andre steder. Friaften! så bliver der plads til lidt øl og sprut og en masse snak, vi skal først dykke igen kl. 0900.

12/11
Planer er til for at blive lavet om, så vi skulle lige pludselig op kl. 730 og i vandet kl. 800 så det var bare i gang, da vi så alle stod klar kunne de ikke finde det rigtige sted og vi skulle så sejle et andet sted hen og var i vandet omkring kl. .........0900. Et dejligt sted med dybde, koraller og masser af fisk i store stimer.
Så er vi inden for Hughadas rækkevidde, en tur langs Umm Kamar meget flot dropoff med masser af fisk blandt andet nogle muræneål.
Som en lille gave fik vi et ekstra dyk på Shaab Saghir tal Umm Kamar et lille undersøisk rev lidt nord for Umm Kamar, der blev set nogle små revhajer lidt før solnedgang. Vi var blevet lidt forsinket så det blev mørkt før vi kom til ankerpladsen. Kaptajnen var lidt betænkelig ved at skulle sejle ind til revet i mørke, så vi blev hentet små 2 sømil ude, af en lille gummibåd der ledet os ind. Natdykket var fint og vi så blandt andet en stor blæksprutte som hele tiden skiftede farve fra gul/hvid til næsten sort. Om aften var en løssluppen stemning med kage og en del øl. Desværre blæste det også op til en frisk vind.

13/11
Planerne blev lavet om pga. vinden, vi kunne ikke komme på Carless rev, og vi fik morgenmad før dykket. Første dyk blev samme sted som natdykket men lidt længere ude og ind igen til båden, mange fisk på toppen af revet og lige under båden meget lille muræne og en meget stor lige ved siden af hinanden. Turen mod næste og sidste dyk med lidt bølger i ryggen.
Shaab Abu Nougar et lille lavt rev med meget flotte hele koraller perfekt til sidste dyk inden en flyve tur. Efter en lille time i denne koralhave, op til den sidste frokost om bord imens vi sejlede til Hurghada. I havnen fik vi pakket samme og blev kørt på det hotel hvor vi skulle bo til næste dag, hvor vi skulle flyve hjem.

14/11
Hjemrejse, sove længe, se fjernsyn og læse lidt.

Se billedserie her.


Siden er rettet den 02. februar 2001   Email kan sendes til Henrik Manley

Tilbage til Hjemme siden